27-01-06: 16:41 | af: mona
Foto: Chelsea FCMens Londonklubben, Chelsea klarer sig glimrende på grønsværen, har klubbens ledelse ikke formået at overføre den sportslige succes til en forretningsmæssig én af slagsen. Seneste årsregnskab afslører underskud i den absolutte superliga.
Klubben, der i øjeblikket indtager en førsteplads i Premier Leauge, har igen sendt knaldrøde regnskabstal på banen. Denne gang for året 2004/2005, som blev en endnu større finansiel skuffelse end året forinden.
Sidste år endte bundlinjen med et minus på den anden side af 1,5 milliarder kroner før skat - og det er 60 procent dårligere end 2003/2004, som var klubbens hidtidige økonomiske lavpunkt.
Dengang var overskuddet på lidt over 955 millioner kroner. Det skriver BBC News.
Spillerfyringer koster kassen
Klubbens kælenavn, The Blues, der hentyder til de blå spillertrøjer, passer med sikkerhed på klubbens økonomiske lederes sindstilstand i disse tider.
Ejeren, den russiske milliardær Roman Abramovich, giver en række ekstraordinært uheldige forretningsdispositioner skylden for det rekordstore underskud.
Først købte klubben sig ud af en kontrakt med Umbro, der leverer træningsudstyr. Det kostede lige godt 277 millioner kroner. Dernæst blev værdien af de to spillere Juan Sebastian Vernon and Adrian Mutu nedskrevet med næsten det samme beløb. Endelig kostede det Chelsea godt 174 millioner at slippe af med angriberen Romanian Mutu, som havde et narkoproblem.
Superoptimister
De mange afskrivninger er dog fortid, og ledelsen ser med fortrøstning på fremtiden - ikke mindst takket været et par nye storkontrakter med Adidas og Samsung.
Klubben har underskrevet en sponsoraftale med Adidas, som løber i 10 år, og som angiveligt indbringer den slunkne klubkasse godt og vel 1 milliard.
Mens den økonomiske krise kradser, indtager Chelsea en langt mere komfortabel position rent sportsligt. Klubben fører således Premier League med 14 point ned til rækkens nummer to, Manchester United.