- Aktier i små banker er en lotteriseddel

AndelskassenFoto: Andelskassen

Sigtelsen af Danske Andelskassers Bank om kursmanipulation er blot den seneste i rækken af en lang række sager, hvor små eller mellemstore banker er sigtet for at manipulere med bankernes egen aktie. Men hvad skal man egentlig overveje, inden man sætter sparepengene i aktier i den lokale bank?

Danske Andelskassers Bank blev i aftes endnu en i rækken af småbanker, der blev sigtet for at manipulere bankens egen aktie.

Men hvad skal du overveje, inden du sætter dine private sparepenge i aktier i den lokale bank? Det har tv2.dk spurgt direktør i MyBanker.dk John Norden om.

- Investerer du i aktier i den lille eller mellemstore lokale bank, så skal du nærmere se det som støtte fremfor en investering. De små bankaktier er en lotteriseddel, siger John Norden til tv2.dk.

Vær' parat til at tabe alle pengene
Han peger på, at man skal være parat til at tabe alle pengene, hvis man sætter dem i den lokale bank.

Investerer du i aktier i den lille eller mellemstore lokale bank, så skal du nærmere se det som støtte fremfor en investering

—Direktør i MyBanker John Norden

- Hvis man har 10.000 kroner og man sætter dem i den lokale bank, så skal man være klar over, at man kan tabe alle pengene. Det er selvfølgelig også mulighed for, at det går godt, men man er nødt til at se investeringer i de her små banker som en lotteriseddel.

Det er der flere grunde til, påpeger han.

Du har ikke andre slags virksomheder, hvor der pludselig kommer et tilsyn ind og dømmer, hvordan man skal se på og bedømme virksomheden

—John Norden, direktør i MyBanker

Tilsynets mening betyder alt
Da der er meget begrænset handel med de små bankaktier, skal der for eksempel ikke meget til for at skabe store kursudsving, mener han og peger på en række ting, der kan få de små bankaktier til at svinge voldosmt.

Især handler det om Finanstilsynets rolle.

Derfor skal man også se aktierne som støtte, og knap så meget som en investering - og man skal aldrig sætte mere i de små bankaktier, end man har råd til at tabe

—Direktør i MyBanker John Norden

- Finanstilsynets mening om den enkelte bank er meget vigtig. Hvis tilsynet kommer og siger, at banken skal nedskrive yderligere, så falder kursen dramatisk, hvis markedet ikke havde ventet det i forvejen.

Specielt at tilsynet bestemmer
John Norden peger på, at der ikke er andre slags virksomheder end de finansielle, hvor der pludselig kommer en overdommer som Finanstilsynet ind fra højre.

Finanstilsynets mening om den enkelte bank er meget vigtig. Hvis tilsynet kommer og siger, at banken skal nedskrive yderligere, så falder kursen dramatisk

—John Norden, direktør i MyBanker

- Du har ikke andre slags virksomheder, hvor der pludselig kommer et tilsyn ind og dømmer, hvordan man skal se på og bedømme virksomheden, siger John Norden.

Derudover handler det om, at de små aktier ikke bliver handlet så ofte på børsen som de store virksomheder.

Små banker med enorme udsving
- Der er så lidt handel i de små bankaktier, at der ikke skal meget til at rykke kursen voldsomt. Derfor skal man også se aktierne som støtte, og knap så meget som en investering - og man skal aldrig sætte mere i de små bankaktier, end man har råd til at tabe.

Samtidig er de små banker enormt følsomme overfor dårlig - eller god - presseomtale, hvor de store banker er knap så kursfølsomme overfor netop det, mener han.

Sagen om Danske Andelskasser er langt fra den første, hvor en lille eller mellemstor bank bliver sigtet eller dømt for kursmanipulation af bankernes egne aktier.

Langt fra den første dag mod små banker
Der er allerede faldet dom over Ebh Bank og Sparekassen Himmerland, mens der kører endnu en samlet sag mod Vestjysk Bank og Sparekassen Himmerland.

Og nu er turen så kommet til Danske Andelskassers Bank. Banken er ifølge en meddelelse, som banken selv sendte ud onsdag aften, sigtet for kursmanipulation af bagmandspolitiet.

Annonce:


Nyhedsbreve.tv2.dk RSS-feeds Pauseskærm

Annonce:
Annonce:

Se også