Sådan opvarmer du billigst dit hus

FjernvarmeFoto: Dansk Fjernvarme

Der er store prisforskelle i de forskellige metoder til at holde dit hus varmt - og især på sigt kan du spare mange penge

Ifølge regeringen skal al brug af olie og naturgas til privat boligopvarmning udfases inden år 2030.

Det kan betyde lidt af et smæk i privatøkonomien for de 399.322 husstande, der i dag opvarmes af eget naturgasfyr og for de 332.893 husstande, som har oliefyr.

Men på lang sigt kan en omstilling være en stor besparelse.

Et "standardhus"
Interesseorganisationen Dansk Fjernvarme har lavet en opgørelse over, hvad det koster om året at varme et såkaldt standardhus op, hvis man også medregner anlægsudgifter.

Se opgørelsen for oven -

"Priserne er opgjort på det årlige forbrug for et såkaldt standardhus, som er en bolig på 130 m2 med et årligt varmeforbrug på 18,100 kWt. Og priserne på de forskellige anlægsudgifter og priser på energi er ligeledes et gennemsnit, som selvfølgelig kan variere meget, alt efter hvor man bor henne," siger ingeniør, John Tang Jensen, teknisk konsulent hos Dansk Fjernvarme, til tv2.dk.

Billigst med det hele
Når fjernvarme står som den billigste varmekilde, så er det altså fordi, udgiften til at få fjernvarme installeret i gennemsnit er markant billigere, end det fx er at få installeret en varmepumpe.

For selve varmen er billigere ved flere af de vedvarende varmekilder.

CPA oliefyrregeringen vil udfase brugen af olie og naturgas til at opvarme privatboliger inden år 2030
Foto: TV 2

"Faktisk burde grafen strække sig over 60 år, da det typisk er så længe man kan have fjernvarme, uden at skulle udskifte rør eller andet, hvor en typisk varmepumpe holder i ca. 15 år," siger John Tang Jensen.

1,6 mio. danske husstande - ca. 62% af alle danske husstande - forsynes i dag med fjernvarme.

En kombination er billigst
Jeanette Mikkelsen, rådgiver hos Bolius, boligejernes uafhængige videnscenter, er enig i, at fjernvarme er en billig form for varme, men at det ikke nødvendigvis er den bedste løsning for alle.

"Jeg har ikke nogen beregninger over, hvad der præcis er den billigste løsning i gennemsnit, men det er bestemt ikke alle steder, hvor fjernvarme er billigst," fortæller Jeanette Mikkelsen til tv2.dk.

Den billigste varmeløsning for rigtig mange mennesker er derimod ofte en kombination af flere forskellige varmekilder, som naturgas og varmepumpe, forklarer Jeanette Mikkelsen, men her er fjernvarme ikke særlig effektivt.

"Hvis man får sin varme fra et fjernvarmeværk, så skal forbrugeren typisk betale et beløb for at nedkøle den varme vand, de sender tilbage til værket igen. Derfor anbefaler vi sjældent folk med fjernvarme, at de kombinerer det med en anden vedvarende varmekilde."

Annonce:


Nyhedsbreve.tv2.dk RSS-feeds Pauseskærm

Annonce:
Annonce:

Se også