Sådan er Engels situation i Vestas

Ditlev Engel, Bent Erik Carlsen, VestasVestas-formand Bent Erik Carlsen har meddelt at han træder tilbage. det har konsekvenser for Ditlev Engel i Vestas. Se herunder, hvad det betyder for Ditlev Engel.
Foto: Scanpix

Finansdirektøren er ude, bestyrelsesformanden og næstformanden samt en lang række andre er ude af Vestas. Tilbage står direktør Ditlev Engel, set udefra ret alene. Vi har spurgt senioranalytiker i Sydbank Jacob Pedersen, hvordan Ditlev Engels situation er efter nattens dramatiske begivenheder.

Bestyrelsesformand i Vestas Bent Erik Carlsen meddelte i nat, at han træder tilbage. Det samme gør næstformand Torsten Erik Rasmussen. I samme ombæring har man besluttet at fyre finansdirektør Henrik Nørremark. Senioranalytiker Jacob Pedersen fra Sydbank giver herunder sit bud på, hvad beslutningerne betyder for selskabets direktør Ditlev Engel.

Hvad betyder det for Ditlev Engel, at formand og næstformand træder tilbage?
"På negativsiden for Ditlev Engel betyder det, at der er åbnet op for, at den nye bestyrelse vil have en ny direktør. Så der er bestemt åbnet op for, at han kan blive afsat."

"På den anden side er Ditlev Engel en af de få tilbageværende i toppen, der har stort kendskab til, hvordan selskabet fungerer. Hvis man vil have den mindste kontinuitet i selskabet, så er Ditlev Engel den eneste tilbageværende i toppen, der kan tilføre det. Det er et vigtigt argument for ikke at skifte ham ud."

"Men med to nedjusteringer i 2011, hvor man alligevel ikke kunne leve op til dem og en resultatprognose for 2012 der ikke er stærk, så er udviklingen med en snarlig ny bestyrelsesformand og næstformand mest skidt for Ditlev Engel. Man kan ikke udelukke at en ny bestyrelse vil skifte ham ud."

Hvorfor bliver Ditlev Engel ikke fyret?
"Ved at fyre finansdirektør Henrik Nørremark, placerer man ansvaret for tabet i 2011 hos ham. Dermed er det ham, der står med aben."

Hvem har Ditlev Engel nu at støtte sig op ad?
"Som direktør i selskabet skal han støtte sig op ad bestyrelsen. Og han har også en direktion, som han kan tale med."

Annonce:


Nyhedsbreve.tv2.dk RSS-feeds Pauseskærm

Annonce:
Annonce:

Se også