Thorborg: Derfor fik jeg ikke huen
14-06-11: 11:39 | opd. 14-06-11: 11:44 | af: Morten Høyrup, mort@tv2.dk
Foto: PolfotoSerieiværksætteren Martin Thorborg måtte grueligt meget igennem i sine unge år, inden han fandt sin rette hylde i it-branchen.
Til tops uden hue
I disse dage springer studenterne ud med huer på overalt i landet.
tv2.dk har spurgt en række erhvervsfolk, der aldrig fik en gymnasial uddannelse, hvordan de alligevel klarede sig og fik succesrige karrierer.
Følg med i serien de kommende dage:
- Tirsdag: Martin Thorborg
- Onsdag: Lars Larsen
- Torsdag: Kurt Larsen
- Fredag: Flemming Østergaard
I dag er han kendt som medstifter af Jubii, som foredragsholder og som en af bagmændene bag spamfighter.com og amino.dk, ligesom han har skrevet bøgerne "E-Pusher" og "Iværksætter til jeg dør".
Det, jeg burde have gjort, var at finde ud af, hvad jeg virkelig ville, og så gå benhårdt efter det
—Martin Thorborg
Undervejs har han tjent rigtig gode penge, blandt andet på sine andele i salgene af Jubii, Euroinvestor og emailværktøjet SupportFighter.
Her fortæller han, hvordan han fik gang i karrieren trods dumpekarakterer, kedsomhed i skolen og hang til computerspil.
Hvorfor fik du aldrig en gymnasial uddannelse?
"Det var ikke mig at gå i skole, og jeg havde det svært, når noget kedede mig. Jeg startede på gymnasiet, men havde nok for meget krudt i røven. Jeg syntes, det var bragende kedeligt og gik ud efter 1.g. Alle i min familie er akademiske, så jeg havde det svært med det. Men da jeg fik 03 i kemi sagde jeg stop.
Til sidst var jeg skide ligeglad med hvad andre mente. Da blev jeg enig med mig selv om at gøre, hvad jeg havde lyst til
—Martin Thorborg
Senere gennemførte jeg faktisk en EFG (svarer til HG i dag, red.). Jeg var i lære i to år og blev uddannet kontorassistent ved Frederiksberg Politi. Og bagefter prøvede jeg at tage en hf for voksne på Frederiksberg, men da jeg fik 03 i kemi endnu engang var det slut. Jeg prøvede også at blive politibetjent, men det blev heller ikke til noget."
Hvad betød det for dig, at det ikke lykkedes?
"Jeg fik en del nederlag i de år. Mine forældre syntes selvfølgelig, at de uddannelser jeg satte mig for, burde jeg fuldende. Men jeg kunne ikke se, at det førte nogen vegne. Jeg tror, jeg læste uddannelsesguiden "Hvad kan jeg blive" 100 gange, inden jeg besluttede mig for at starte mit eget.
Martin Thorborg i Jubii-dageneFoto: Polfoto
Til sidst var jeg skide ligeglad med hvad andre mente. Jeg var på bunden af bunden, følte jeg - det kunne dårligt blive værre. Da blev jeg enig med mig selv om at gøre, hvad jeg havde lyst til. Og det eneste, jeg virkelig kunne lide på det tidspunkt, var at spille Civilization (klassisk computerspil, red.).
Så jeg lånte 50.000 af mine forældre, efter at banken havde sagt nej, og startede "CyberCom" - en butik med computerspil på Falkoner Allé. Tre måneder senere havde jeg betalt pengene tilbage, og det var jeg selvfølgelig stolt over.
Lad være med at tænke på, hvad der ikke kan lade sig gøre. Folk er så fastlåste i "det kan man ikke, og det gør man ikke" - det er synd
—Martin Thorborg
Den ligger der i øvrigt endnu, computerbutikken. Overfor Falkoner Centeret på Frederiksberg - min kammerat har den stadig. Det må have været i 1994, vi åbnede."
Hvad kunne du have gjort anderledes?
"I den alder er man røvforvirret, og det er nemt at være bagklog nu som 40-årig. Men det var en fejl dengang, at jeg lyttede for meget til andre om, hvad der var fremtid i. Forældre, venner osv.
Havde jeg haft en coach eller en, der kunne sætte tingene lidt i perspektiv, havde han sikkert på fem minutter kunnet se, at jeg ikke skulle gå i gymnasiet osv. I stedet spildte jeg en del år, og måtte gå grueligt meget i gennem.
Det, jeg burde have gjort, var at finde ud af, hvad jeg virkelig ville, og så gå benhårdt efter det. Til sidst fandt jeg min passion, og så blev selv det at vaske gulv i computerbutikken sjovt, fordi det havde et formål: at gøre butikken pæn og indbydende for kunderne."
Hvis du skal give et godt råd til unge i dag, hvad siger du så?
"Hvis jeg var ung og forvirret i dag, ville jeg gå en lang tur og tænke over, hvad det er, der gør mig glad i hverdagen. Tag diktafonen eller mp3-afspilleren med og så ganske simpelt få sat så mange ord som muligt på, hvad man synes er fedt.
Hvis man så er lidt struktureret, kan man skrive ordene ned i et mood map og se, om ikke der tegner sig et billede.
Foto: TV 2Lad være med at tænke på, hvad der ikke kan lade sig gøre. Folk er så fastlåste i "det kan man ikke, og det gør man ikke" - det er synd. Se hvor du er i dag, og hvor du gerne vil hen. Bræk det ned i små stumper, og så udnyt, at du som ung ikke har så mange udgifter og derfor heller ikke behøver så store indtægter."
Hvordan kommer man i gang?
"En af de hurtigste måder at få et fedt job: ring til en virksomhed, du rigtig gerne vil arbejde for, og tilbyd dem at arbejde gratis. Ikke alle mulige virksomheder, men dér, hvor du rigtig gerne vil arbejde.
Hvis man kommer med den indgangsvinkel, at man vil arbejde gratis for at få en fod indenfor, så tror jeg, det er de færreste virksomheder, der koldt og kynisk vil udnytte det
—Martin Thorborg
En af mine tidligere ansatte kom til mig og tilbød at arbejde gratis i nogle måneder på et tidspunkt, hvor jeg ikke kunne betale ham løn.
Han kom med sin egen computer og alt udstyr og sagde, at jeg måtte smide ham ud igen efter nogle måneder, hvis ikke det fungerede. Han endte med at arbejde for os i 10 år. I dag har han sit eget firma og tjener mange penge.
Hvis man kommer med den indgangsvinkel, at man vil arbejde gratis for at få en fod indenfor, så tror jeg, det er de færreste virksomheder, der koldt og kynisk vil udnytte det.
Udvælg én virksomhed, forklar dem hvorfor det arbejde er det vigtigste i verden for dig og arbejd så røven ud af bukserne i prøveperioden. Vis initiativ og at du vil bløde for det. Lur mig, om ikke man så får et job bagefter."
