Sådan undgår du skattesmæk

skatFoto: Colourbox

De danske flekslåneres renteudgifter er faldet voldsomt efter finanskrisen, og det betyder samtidig, at skattefradragene på renteudgifterne falder.

Men Skat får ikke automatisk besked om dine ændrede renteudgifter, så du skal selv ændre din forskudsopgørelse for at undgå en ekstra skatteregning i 2011.

Rigtig mange danskere har ikke fået det gjort endnu, oplyser Skat, og dermed risikerer de skattesmæk på adskillige tusinde kroner.

TV2.dk har fået udviklingsdirektør i Skat, Richard Hanlov, til at forklare, præcis hvad man skal gøre for at undgå skattesmækket.

Har du optaget flekslån før 1/1 2009, som du fortsat betaler af på?

  • Hvis ja, læs videre.
  • Hvis nej, burde der ikke være problemer.

Har du allerede selv ændret din forskudsopgørelse for 2010 og husket at tage højde for rentefaldet på dine flekslån?

  • Hvis ja, så burde alt være i orden.
  • Hvis, nej, læs videre.

Sådan gør du:

skatFoto: Colourbox

1. Tjek dine låneaftaler eller ring til din bank eller dit realkreditinstitut og få et overblik over, hvor store dine renteudgifter bliver i år.

2. Gå ind i din skattemappe på skat.dk ("TastSelv-Menu") og klik på "Ændre forskudsopgørelsen" øverst i venstre side.

3. Find rubrik 42 "Renteudgifter af gæld til realkreditinstitutter" under "Kapitalindkomst". Klik evt. på "Vis øvrige rubrikker" øverst til højre.

4. Sammenlign oplysningerne fra dit realkreditinstitut med det fortrykte tal på forskudsopgørelsen. Er de forskellige? Så indtast det, du har fået oplyst hos dit realkreditinstitut.

5. Nu burde du være sikret mod skattesmæk i 2011.

Annonce:


Nyhedsbreve.tv2.dk RSS-feeds Pauseskærm

Annonce:
Annonce:

Se også