Fog vil sælge sommerhus til 65 mio.

Kystvej 44A, HornbækSådan ser Danmarks dyreste sommerhus ud udefra.
Foto: Jan Fog

Den kendte ejendomsmægler Jan Fog sætter et sommerhus til salg til 65 millioner kroner. Sommerhuset er dermed det dyreste fritidshus, der er til salg herhjemme netop nu.

Jan FogEjendomsmægler Jan Fog har sat et sommerhus til salg for 65 millioner kroner i Hornbæk.
Foto: TV 2

Et fritidshus på landets mest fashionable sommerhusvej Kystvej i Hornbæk, er sat til salg for 65 millioner kroner.

Sælgeren af Danmarks dyreste sommerhus er den tidligere tekstilfabrikant Karsten Michael Wernerfelt. Han bor i dag i Monaco, og bruger derfor den store luksusbolig som fritidshus, når han er i Danmark.

"Huset er et lille palæ. Det er et helt ekstremt flot sommerhus. Det er ubetinget det flotteste, jeg har haft til salg indtil nu", siger ejendomsmægler Jan Fog om fritidshuset, der ligger på Kystvej 44A i Hornbæk.

Kystvej 44A, HornbækDanmarks dyreste sommerhus set fra luften. Fritidshuset minder mest af alt om et palæ, siger ejendomsmægler Jan Fog, der står for salget af boligen.
Foto: Jan Fog

Ifølge ejendomsmægler Jan Fog er boligarealet 556 kvadratmeter, mens boligarealet på selvsamme ejendom er 460 kvadratmeter ifølge den offentlige søgetjeneste ois.dk.

Kystvej 44A, HornbækHer er boligen set forfra. Den nuværende ejer af fritidshuset på Kystvej 44A er den tidligere tekstilfabrikant Karsten Michael Wernerfelt, der er bosat i Monaco.
Foto: Scanpix

Ifølge salgsannoncen hos Jan Fog, er der tale om en grund på 2000 kvadratmeter med udsigt over Øresund. Annoncen beskriver desuden boligen som "absolut sjælden, smagfuld og i perfekt stand" med blandt andet "sittinghall med pejs, herreværelse med pejs, stor opholdsstue med pejs, spisestue, stort spisekøkken med pejs, havestue med pejs og fløjdøre til såvel gårdhave samt have mod stranden".

På 1.salen er der ifølge annoncen en bred repos med altan mod den sydvendte forhave, stor seperat forældreafdeling mod Øresund bestående af arbejdsværelse, soveværelse med pejs samt stort badeværelse med spa og bruseniche, samt et stort børneværelse med eget badeværelse.

Fritidshuset er bygget i 1916.

Annonce:


Nyhedsbreve.tv2.dk RSS-feeds Pauseskærm

Annonce:
Annonce:

Se også