SE LISTEN: Det signalerer din fritid

FrimærkerFind din fritidsinteresse herunder og se, hvad du signalerer til jobsamtalen
Foto: Scanpix

Til en jobsamtale kan din skæbne blive afgjort af, hvad du laver i din fritid. Er du frimærkesamler kan det være en fordel, hvis du søger job som bogholder, mens en tennisspiller vil signalere, at være målrettet. Find din fritidsinteresse og se, hvad du signalerer til jobsamtalen.

Frimærkesamleren:

Er enormt god til at koncentrere sig om detaljer. Verden kan gå under og alligevel er frimærkesamleren dybt koncentreret om sine opgaver. Revisorer, bogholdere, forskere eller jøbsøgende i adminsistrationer kan have fordel af at nævne denne fritidsinteresse.

Husdyr:

Det viser, at du i hvert fald ikke skal ud at rejse tre gange om året. Og så signalerer personer med husdyr, at de nærer omsorg for andre. Det signalerer også, at vedkommende sætter pris på hygge og tryghed. Og hvis man har hund, signalerer man, at være meget fleksibel med sine egne krav, fordi man påtager sig at gå tur både morgen og aften.

Retaurant-besøg:

Livsnyder! Det er, hvad du signalerer, hvis du aktivt dyrker restaurant-livet. Man kan være sikker på, at denne ansøger ikke kører sig selv for hårdt. De vil have overskud til også at kunne nyde livet. De er gode til at organisere, og sørge for, at der er overskud på kontoen til at nyde livet med restaurantbesøg og rejser. Typisk sætter livsnyderen også pris på et godt arbejdsmiljø - de gider ikke sidde på en restaurant og betale for god mad for så om dagen at sidde på en arbejdsplads og høre på en masse brok.

Fodboldtræner:

Du er god til at motivere andre og skabe sammenhold. Du er handlekraftig og god til at sætte grænser. Søger du en lederstilling, kan det være en fordel at nævne denne fritidsaktivitet. Minder som type lidt om spejderlederen.

Selvudvikling:

Åbne og modtagelige for andre. De kigger indad og er opmærksomme på udvikling. Det kan være godt for en virksomhed, fordi denne person sjældent bare sidder henne i hjørnet og siger, at 'sådan har man altid gjort'. De er åbne for forandringer.

Medlem af skolebestyrelsen:

En proaktiv person, der tager del i møderne. Kan finde på at arrangere fester. Hvis man vil have en 'nikke-dukke', skal man ikke ansætte en person, der sidder i skolebestyrelsen.

Spejderlederen:

Tager ansvar og mener, at børnene skal have gode værdier med sig og lære at følge nogle spilleregler. Tør stå ved sine holdninger. Tør sige, hvis tingene ikke er gode nok. Spejderlederen minder som type om fodboldtræneren.

Tennis:

Meget målrettet. Har besluttet sig for, at det er dem selv, det handler om. Det er vigtigst, hvordan deres egen præstation er i forhold til sidst. De er meget koncentrerede om at forbedre sig selv og deres teknik. Når man arbejder så målrettet i fritidsinteressen, gør man det også i sit job, hvor man også hele tiden prøver at forbedre sine præstationer.

Familien:

Det vigtigste for dem er, at det fungerer på hjemmefronten. De kan bedst lide, at jobbet er helt overstået, når de kommer hjem, så de har overskud til familien. Kan som type minde lidt om folk med husdyr.

Avislæseren:

Den, der prioriterer at bruge en større del af sin fritid på at læse avis, stiller store krav til sig selv om at være velorienteret. De bliver nærmest utilpasse, hvis de er på ferie i 14 dage uden at kunne få fat i en dansk avis. Avislæseren signalerer, at han følger med og der er dermed større chance for, at vedkommende også har styr på nye trends og derigennem kan komme med nye ideer i virksomheden.

Frivilligt arbejde i en hjælpeorganisation:

Har stor social kompetence og kan se ud over sin egen næsetip. Det signalerer, at man har så godt et liv, at man har overskud til også at hjælpe andre. Signalerer også, at man går op i sine egne værdier, og at man derfor næppe vil arbejde i en virksomhed, hvis ikke man er enig i den pågældende virksomheds værdisæt.

Musiker:

En kreativ person, som får afløb for en masse kreativitet. Er ofte i et band og signalerer dermed, at være god til at give plads til andre. Er meget professionel med sin egen musik, men har samtidig stor tolerance overfor andre.

Skak:

Koncentration, strategi og systematik. Skakspilleren elsker at udfordre sin hjerne. Skakspilleren kan med fordel gøre opmærksom på sin fritidsaktivitet, hvis han søger job som revisor, forsker eller pilot. I disse, og mange andre, job, er det en stor fordel ikke at blive stresset, hvis man står lidt skakmat.

Finans.tv2.dk har udarbejdet listen i samarbejde med administrerende direktør hos Dania Vikar og Rekruttering, Vibeke Nørly.

Annonce:


Nyhedsbreve.tv2.dk RSS-feeds Pauseskærm

Annonce:
Annonce:

Se også